Artikler

Amatørarkæologernes fund

(sponsoreret indhold)

Selvom man ikke selv gør sig inden for det arkæologiske felt, bliver mange grebet af det eventyrlystne i at finde ting fra vores forfædre i den sorte muld. I 70’erne blev det derfor for alvor populært at tage på tur ud i det danske land med en metaldetektor.

Inden metaldetektoren blev tilgængelig for den gængse dansker var der kun meget sjældent fund af danefæ, som de fortidige genstande kaldes, fx i forbindelse med anlægsarbejder eller dyrkning af jorden. Nu til dags findes de fleste danefæ først og fremmest af de såkaldte amatørarkæologer, som i deres fritid udforsker marker, skove og strande med deres metaldetektorer.

Man kan finde alt lige fra søm og dåser til vielsesringe, når man går på ‘jagt’ med sin metaldetektor, og det er vel egentlig også netop i denne uvished og uforudsigelighed at eventyret ligger. De fund, som får mest opmærksomhed i medierne, er skattefund og de såkaldte ufredsskatte. Skattefund er typisk ofringer til guderne, som nedgraverne i sin tid ikke havde tiltænkt genopgravning, mens ufredsskatte er værdier, som blev begravet i forbindelse med en konflikt eller krig for at forhindre, at de blev stjålet af fjenderne. Finder man ufredsskatte er det tegn på, at noget er gået grueligt galt for nedgraverne – måske blev de dræbt på vejen hjem til høvdingesædet og fik derfor aldrig videregivet informationen til nogen om, hvor skatten præcist blev begravet.

Selvom vi lever i et frit land er der visse regler, man skal følge i forbindelse med brugen af metaldetektorer. Finder man noget, man tror kunne være danefæ, har man pligt til at indlevere det til sit lokale museum eller til Nationalmuseet.

Definitionen på danefæ er bred, men som hovedregel er alle genstande af guld danefæ og det samme gælder for genstande af sølv fra før 1700-tallet. Derudover kan visse genstande i materialerne bronze, bly, jern, tand, ben, hjortetak, sten, rav, keramik og glas være danefæ.

Derudover må du heller ikke grave i fredede områder, og du skal altid spørge ejeren om lov, hvis du vil grave på vedkommendes grund. Finder man danefæ og indleverer det til Nationalmuseet bliver man typisk honoreret for det, men hvis du drømmer om at få en dusør på meget mere end 200 kr., så skal du op i samme liga som de banebrydende fund af Guldhornene… Men – eventyret bærer bestemt også belønning nok i sig selv! Har du brug for lidt ekstra luft i økonomien for at anskaffe dig en god metaldetektor, kan du låne penge her.

Kommentarer lukket til Amatørarkæologernes fund